Europa bør råde bod på sin passivitet i de væbnede konflikter på Balkan og samtidig tage konsekvensen af, at Sydøsteuropa er vital for europæisk sikkerhed.
Læs denne kronik i Information af Kristoffer Hecquet. Her opstilles en række argumenter for hvorfor denne regione er vigtig for samarbejdet i Europa. Læs mere HER
Leder af Kristoffer Hecquet i Nyt Europas nyhedsbrev 2. sep. 2010
Den etniske nationalisme i Bosnien Hercegovina er ved at nå et nyt klimaks siden krigens afslutning i 1995 og det kan få alvorlige konsekvenser ved det kommende parlaments- og præsidentvalg. EU har sovet i timen.
Der er kun en måned til, at der afholdes valg i Bosnien-Hercegovina. Det er svært at finde optimisme nogle steder i Sarajevos gader og de fleste man møder forventer et valgresultat, der vil betyde en fortsættelse af det stagnerende politiske dødvande, eller noget endnu værre.
Bosnien-Hercegovina er siden krigen sluttede i 1995 opdelt i to enheder med høj grad af autonomi. Det drejer sig om den kroatisk-muslimske ”Føderation” og den bosnisk-serbiske republik ”Republika Srpska”, der er delt til vid udstrækning efter krigens frontlinjer og således også den etniske udrensning. Dette var kompromisset, der afsluttede krigen: De bosniske serbere fik næsten selvstændighed og muslimerne opnåede næsten en samlet stat.
Dette kompromis har været meget følsomt at røre ved, da enhver ændring er blevet betragtet som en fordel for den ene eller anden part og bosnisk politik er stadig bygget op på skræmmekampagner om, hvor farlige de andre er og resultatet er at de etnisk-nationale konservative partier får mest vind i sejlende. Men ved dette valg tegner det til at blive en yderligere højredrejning, der vil få meget skadelig virkning på landet, men også regionen og på længere sigt hele Europa.
Selvom regeringen i Republika Srpska med opportunisten Milorad Dodik i spidsen i øjeblikket blot er moderat national-konservativ, har den ført voldsom hetz imod både sine muslimske landsmænd, men også imod EU og hele det internationale samfund. Det handler bl.a. om ikke at anerkende Srebrenica-massakren som folkemord (i modsætning til blandt andre Serbien), at true med folkeafstemning om løsrivelse fra Bosnien og at underkende beføjelserne fra den internationale repræsentation i landet (OHR). Selvbestemmelse og autonomi er vigtigere for Republika Srpska end EU.
Alle andre i verden er til gengæld enige om det modsatte. Hele den internationale strategi for Bosnien-Hercegovinas fremtid er baseret på fremtidigt EU-medlemskab og det er dermed EU, der dikterer landets reformproces med udgangspunkt i Københavnerkriterierne. Men EU har åbenlyst sovet i timen. Man har ikke kunnet formå at presse de skadelige kræfter ud af det politiske billede og man har set igennem fingre med at yderligtgående politikere gang på gang har testet grænsen for, hvor langt man kan gå. Valgkampen i Bosnien-Hercegovina skulle aldrig have fået lov til at handle om at skabe frygt for de ”etniske fjender”, men i stedet om politisk og reformer.
Bosnien er alfa og omega for stabilitet på Balkan og dermed i Europa. Den hårde etniske retorik kan i værste fald lede til voldelige sammenstød. Men uden reformer er Bosnien-Hercegovina samtidig hjem for organiseret kriminalitet, der trives på grund af det usammenhængende komplicerede bureaukrati og manglende ressourcer til efterforskning. Ligeledes til skade for europæisk sikkerhed. Til gengæld vil Bosnien-Hercegovina kunne tilbyde værdifulde naturressourcer og unikt handelsmæssigt potentiale med gode relationer til Rusland, Centraleuropa og Tyrkiet og mellemøsten samtidigt.
Det komplekse Bosnien-Hercegovina er nøglen til et stabilt Balkan og et helt Europa, som er samlet fra nord til syd og øst til vest. Uanset hvordan valget forløber 3. oktober er det EU’s ansvar at trække i arbejdstøjet og sikre en fortsat reformproces, så det internationale samfund kan forlade landet, som endnu ikke engang efter 15 år har sin egen forfatning.
Af Kristoffer Hecquet
Der er valg i Bosnien til efteråret, og det vil på grund af den voksende skarpe etniske retorik i det politiske miljø i landet, kunne få Bosnien til at bevæge sig baglæns i forhold til integrationen imod EU - til fare for Europas sikkerhed.
Læs analysen i Information HER
Af Anders Holst Bundgaard og Kristoffer Hecquet, begge cand. mag. i historie, på vegne af Balkangruppen. Bragt i Jyllandposten 6/5/2010
Det danske udenrigsministerium vil nedlægge ambassaden i Bosnien-Hercegovina (BiH). Dette er et meget uheldigt signal at sende, både overfor BiHs befolkning og overfor de ca. 20.000 borgere i Danmark med bosniske rødder.
BiH befinder sig i en svær tid, det går langsomt med statsopbygningen, og reformerne, der skal gøre landet klar til optagelse i EU, stagnerer. Den danske lukning kan mest af alt opfattes som om, at vi opgiver at støtte BiHs vej til reform. Det var ikke den bosniske befolkning selv, der skruede det nuværende komplicerede bureaukrati sammen, men derimod et spinkelt kompromis i det internationale samfund. Det er vigtigt, at vi i Danmark ikke glemmer vores udenrigspolitiske ansvar overfor vores skrøbelige naboland. Stabilitet på Balkan er en forudsætning for fred i Europa. Danmark bør fortsætte sin støtte politisk og økonomisk til den bosniske befolkning og i samarbejde med de øvrige EU-lande få det bosniske samfund tilbage på ret køl.
Tidspunkt: 13. april 2010 kl. 20:00
Karneval (Montenegro/Bosnien-Hercegovina, Instr. Alen Drljevic 2006 Sarajevo Media Center)
Filmen handler om en montenegrinsk journalist der beslutter sig for at efterforske en sag, hvor Montenegros grænsepoliti forviste bosniske flygtninge til serbiske udryddelseslejre i 90'erne. Denne gribende og stemningsfulde dokumentar er et opgør med forestillingen om at Montenegro undgik de etniske stridigheder, der hærgede store dele af Vestbalkan i 90'erne.
Efter filmen vil BALKAN EKSPRESS stå for musikken og baren i kælderen åbner til fortsat Balkanstemning på Gemmeren.
Arrangementet er gratis
Læs mere på projektets hjemmeside: http://balkanfilm.dk/
